Jeg smelter jeres guld, støber en plade eller en tene (tyk tråd). Materialet valser jeg ned, så det passer i format til jeres ringe. Det koster 7.000kr at få skabt et par vielsesringe af jeres eget guld. Det inkluderer omsmeltning, design og fremstilling af jeres ringe. Da jeg ved, at det for mange har betydning, at det er netop det guld I indleverer, der bruges til ringene, er jeg meget omhyggelig med at bruge netop jeres guld til jeres ringe. Hvis det ikke har betydning om guldet er det samme, så bytter jeg lige over til feks. en anden farve guld eller op- eller nedlegerer til den karat, I ønsker. 

 


Er der guld tilovers? I kan bruge ekstraguldet til at betale med, få det med til senere brug eller få lavet et smykke, der passer sammen med vielsesringene.