'Inside out' ringe, hvor den ene ring er gult guld udvendig og hvidguld indvendig, mens den anden er omvendt. Sjov ide, hvis hun gerne vil have gult eller rosa guld, og han mere er til hvidguld - vi er forskellige, men vi vil noget sammen. Grov filing og let matering karakteriserer overfladen på disse ringe, men ideen kan bruges til ringe med andre udtryk i dimensioner og overflader.