Gingotræet og dets historie er fascinerende, og det smukke blad ligner guld som efterårsløv, hvor det forvandles fra støvet grøn til guld. Hvert enkelt blad er forskelligt, og det bliver de ringe, jeg smeder i guld også. Gingobladet smedes af en stang guld og dannes med hammeren, og bladets lange stilk bliver naturligt ringen, mens bladet folder sig om fingeren. De gingoblade, jeg smeder til ringe, bliver forskellige i størrelse og dermed i vægt - så prisen på den enkelte ring varierer mellem 7.000 og 8.000 kr., afhængig af hvor meget guld, der går til.