Hanen er en sølvkande med guld i næbbet, der galer stolt uden at fornægte noget.... Kanden koster 45.000 kr. indeholder 1 liter, er 28 cm høj og er perfekt til iskoldt vand i daglidagen.

I kulturhistorien og i religionerne er hanen symbol på primært ild, sol og den nye dags komme; den er den årvågne vægter, der galer, når der er fare på færde. I Vølvens spådom varsles Ragnarok af tre galende haner. Hanen kædes også sammen med maskulin seksualitet; i buddhismens fremstilling af tilværelsens hjul repræsenterer den røde hane begæret. Den galliske hane er et fransk nationalsymbol, som udtryk for årvågenhed og stolthed. I den kristne billedkunst optræder hanen, der galer ved solopgang, især som årvågenheds- og livssymbol, men også som apostlen Peters symbol (Jesu ord: Inden hanen galer, har du forrådt mig tre gange). Årvågenhed over for vejret kender vi også fra vejrhaner på kirkespir og gårde. De kinesiske ord for “hane” og “held” lyder ens - Gōngjī og yùnqì.