Velkommen til Bjerring & Clemmensens hjemmeside
Vi holder åbent efter aftale, og når vi er på værkstedet.
Hvis du har mod på at komme forbi, så skriv inden til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller ring/SMS 26 81 33 94 hvornår – hvis du vil sikre, vi er der.
Masser af hilsner og forhåbentlig snarligt gensyn,
Claus og Inge
Vi er et familiedrevet firma, der fremstiller og sælger egne unikke håndlavede smykker og korpusarbejder. Galleri og værksted drives fra den gamle familieejendom Østerbrogade 49. Her havde Inges oldefar manufakturhandel fra 1894, nu har Inge og Claus Smykkegalleri og værksted i lokalerne. Alle Smykker fremstilles i værkstedet, som er direkte i forbindelse med Galleriet, så ved et besøg kan du få et indtryk af, hvordan tingene skabes. Alt sølv og guld er såkaldt bioguld. Dette er gammelt guld, der raffineres (renses) og genanvendes til produktion.
Vi har ingen mellemled, du taler direkte med guldsmeden, der fremstiller smykket, som du vil bruge som gave eller i fremtiden selv vil bære.
Gennem årene har jeg skabt mange vielsesringe. På siden vielsesringe kan I se eksempler på ringe, som jeg tidligere har udført, men det er i galleriet og på værkstedet, vi sammen kan skabe de perfekte ringe.
På hjemmesiden kan du danne dig et indtryk af hvilke teknikker, jeg bruger, og hvad vi kan skabe i værkstedet. Der er altid et bredt udvalg af corpusarbejder og unikke smykker i galleriet. Ofte danner ældre arbejder udgangspunkt for en dialog, der fører hen mod helt nye smykker. Min arbejdstid deler jeg op, så jeg bruger halvdelen af tiden på udvikling af egne nye unikke arbejder, og halvdelen af tiden på bestillingsarbejder.