Østerbrogade 49 2100 Ø tlf.40418468. ..cb@clausbjerring.dk........Til Forsiden hvis du vil se flere smykker


Vielsesringenes design udarbejder vi sammen.
I vil opleve et "klassisk" guldsmedeværksted, hvor
vielsesringene håndlaves af mig, - uden fordyrende mellemled.

Den direkte kontakt gør det muligt at fremstille netop de ringe, som I ønsker jer.
Kom forbi og få et forslag til jeres vielsesringe - det koster ikke noget at snakke.
Jeg synes, det er spændende at høre jeres ideer, og imødekomme jeres ønsker.

Send en mail eller ring og aftal et tidspunkt for et uforpligtende besøg.
Det er en god ide at aftale tid, så vi kan tale sammen uforstyrret.

Klik på nedenstående billeder og se eksempler på unikke vielsesringe og lad jer inspirere.
GuldsmedØsterbrogade 49 2100 København Ø 40418468...cb@clausbjerring.. ................. .Til Forsiden
Den lille ring med den store betydning Forlovelsesring, trolovelsesring eller vielsesring.
Fra gammel tid mente man, at en blodåre gik direkte fra hjertet til ringfingeren på venstre hånd.
Der er forskellige traditioner for hvilken hånd, der skal bære vielsesringen. I USA er traditionen, at ringene bæres på venstre hånd, hvorimod det er almindeligt i Danmark, at man bærer ringene på højre hånd.
Kærligheds- og forlovelsesringe (trolovelsesringe) kendtes i antikkens Rom. Uden begyndelse og ende er ringe i sig selv tegn på evig troskab. Forlovelsesgaver var ikke altid fingerringe, men i renæssancen blev de almindelige i samfundets højeste lag i form af en glat eller snoet ring med indskrift, eventuelt en puslering bestående af fire tynde ringe sammenkædet på bagsiden. Fra middelalderen var forlovelsen (fæstningen) det bindende i Danmark; ringen hørte til denne. Efter Reformationen har præsten påsat ringe, sædvanligvis glatte, ved kirkelig vielse; men først i nyere tid er vielsesringe blevet almindelige.
Man talte i tidligere tider om at være gift til venstre hånd. Grevinde Danner, født Louise Christina Rasmussen, blev i 1850 gift med kong Frederik 7. i Frederiksborg Slotskirke; de blev viet af biskob J.P.Mynster, så man må sige at alt er gået retmæssigt til. Men hun var kongens hustru til venstre hånd, og det betød, at deres børn ikke ville få arveret til tronen.
Fingerringe kan spores tilbage til sumererne i 2000-t. f.Kr. og er gennem tiderne brugt som symboler på magt, rigdom, kærlighed og venskab. Signetringe (seglringe), med graveret navn eller mærke i en plade, hører til de ældste; da Farao gjorde Josef til medregent i Egypten, satte han sin seglring på Josefs hånd.
Fra den nære orient bredte skikken at bære fingerring sig til grækerne, etruskerne og romerne. I republikkens tid gik romerne med fingerringe af jern, senere af guld; senatorerne brugte signetringe som embedstegn. Fra Middelhavslandene kom fingerringene til Nordeuropa, hvor de kendes fra de første århundreder e.Kr. Skattefund fra vikingetid viser fingerringe, som er miniaturer af snoede hals- og armringe. Middelalderlige fingerringe med religiøse symboler, magiske og/eller religiøse indskrifter har karakter af amuletter til afværgelse af sygdom og alt ondt. De har relieffer eller graverede billeder med Kristi ansigt, korsfæstelsen, Jomfru Maria og barnet, helgener, hjerter, roser og sammenlagte hænder. Fra 600-t. indsattes katolske bisper i deres embede ved overdragelse af bl.a. en fingerring. Pavens ring, fiskerringen med et billede af Peters fiskedræt, fornyes for hver pave; klostres abbeder og abbedisser bærer ringe, ligesom nonner vies til Jesus med en fingerring.